
Strategi for Polen
Vi hjælper din virksomhed med at udvikle en langsigtet strategi for Polen.
I de fleste tilfælde vælger danske virksomheder en strategi, hvor det polske marked behandles fra Danmark via lokale partnere i form af importører, distributører eller forhandlere. Flere virksomheder har ofte efter et stykke tid konstateret, at selvom de har fået noget salg i gang, så svarer det ikke til potentialet i deres respektive markedssegment. Det har tit vist sig, at hvis man vil gøre en effektiv indsats i Polen og selv være med til at påvirke markedsbearbejdningen, så skal man være til stede i Polen i form af egne sælgere, et datterselskab, en produktionsvirksomhed m.m.
En grundig forberedelse af ekspansionen er afgørende for, at dyre faldgruber og fejlbeslutninger kan undgås.